Hvad er laksegate?

LAKSEGATE startede med en kontant udtalelse fra fiskehandler Jakob Clausen fra Aarhus: “Opdrættet fisk er lort”. Denne provokerende kommentar satte gang i en landsdækkende debat, der hurtigt fik hashtagget #laksegate. Sagen har kastet et kritisk lys på havdambrugene i Danmark og deres konsekvenser for vores havmiljø og dyreliv.

Debatten toppede i januar 2025 med en P1 Debat, hvor eksperter og interessenter diskuterede fremtiden for dansk fiskeopdræt. Spørgsmålet er: Hvad betyder dette for os outdoor-entusiaster, der elsker naturen og et rent havmiljø?

Hvordan fungerer havdambrug?

I Danmark er det primært regnbueørreder, der bliver opdrættet i havbrug. Disse anlæg består af store cirkulære net-bure, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge og forankres til havbunden. Et enkelt lakseopdræt kan indeholde næsten 2 millioner fisk i et forholdsvis lille område.

Problemet er, at havbrug – i modsætning til landbaserede anlæg – ikke har mulighed for at opsamle deres udslip effektivt. Alt hvad der kommer ud fra produktionen, ender direkte i vores havmiljø.

Læs også: 19 havbrug uden gyldig miljøgodkendelse

Den kemiske cocktail i vores have

Havbrug er den opdrætsmetode, der forurener mest i Danmark. De udleder direkte kvælstof og fosfor til havmiljøet. I 2021 udledte dansk fiskeopdræt samlet set 894 ton kvælstof og 74 ton fosfor. Selvom landbruget udleder meget mere, er det især de kystnære farvande som fjorde og det nedre Lillebælt, der er under pres.

For meget kvælstof og fosfor fører til eutrofiering, en proces hvor algevæksten eksploderer. Dette skaber iltmangel i bundvandet, hvilket kan dræbe bunddyr og fisk, der ikke kan flygte. De overfyldte forhold i havbrugene gør sygdomme udbredt blandt fiskene. For at bekæmpe dette anvendes forskellige pesticider og medicin. I Danmark er der kun godkendt to præparater til havbrug, men disse kemikalier spredes til det omgivende havmiljø og kan påvirke vilde fisk og andre havdyr.

Konsekvenser for dyrelivet

Når fisk fra dambrug slipper ud i naturen, kan de forårsage store skader på den naturlige fiskebestand. De opdrættede fisk konkurrerer med vilde fisk om føde og kan desuden sprede sygdomme til vilde bestande.

Den konstante tilførsel af organisk materiale fra fiskeafføring og foderrester ændrer havbundens sammensætning. Dette kan skade bunddyr og ændre hele økosystemets balance på havbunden under og omkring havbrugene. Grindehvaler og andre marine pattedyr er beskyttet under EU’s Habitatdirektiv, men forureningen fra havbrug kan indirekte påvirke deres levesteder gennem ændringer i fødegrundlaget og vandkvaliteten.

Perspektivet: Er det så slemt?

Selvom havbrugene udleder betydelige mængder næringsstoffer, er det vigtigt at se det i perspektiv. Vores rensningsanlæg udleder tre gange så meget kvælstof og fosfor som fiskeopdræt, og landbruget udleder alene 55.000 ton kvælstof årligt.

Men for os friluftsmennesker handler det ikke kun om tal. Det handler om at vores kystnære farvande – de steder vi fisker, sejler og bader – er under pres fra flere sider.

Er LAKSEGATE startskuddet for bæredygtigt fiskeopdræt?

Branchen hævder, at de investerer i innovation og moderne anlæg for at reducere miljøpåvirkningen. Der arbejdes på ASC-certificering og avancerede renseforanstaltninger.

Men kritikere som Jakob Clausen mener, at vi bør overveje helt at stoppe med fiskeopdræt i Danmark og i stedet fokusere på vildtfanget fisk eller plantebaserede alternativer.

Hvad kan vi som outdoor-entusiaster gøre?

Som friluftsmennesker har vi flere muligheder for at gøre en forskel. Vi kan være kritiske forbrugere ved at spørge i fiskehandlen og supermarkederne, hvor fisken kommer fra. Vi kan støtte bæredygtige alternativer ved at vælge vildtfanget fisk fra bæredygtige bestande. Derudover kan vi blive mere involveret ved at følge debatten og støtte initiativer for et renere havmiljø. Borgerforslag om at forbyde fiskeopdræt i Danmark viser, at almindelige menneskers stemmer tæller og kan gøre en forskel.

Konklusion på LAKSEGATE

#laksegate er mere end bare en mediehistorie – det er en vigtig debat om, hvordan vi passer på vores havmiljø. Som folk der elsker naturen og bruger tid udendørs, har vi en særlig interesse i at sikre, at vores have forbliver sunde og levende.

Uanset om man er for eller mod havdambrug, er det tydeligt, at vi har brug for en mere bæredygtig tilgang til fiskeopdræt. Fremtiden for vores have afhænger af de valg, vi træffer i dag.