Det har været et af de mest ophedede emner i den danske naturdebat i årevis. Spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere ulvens genkomst i det jyske landskab, har delt vandene mellem natur elskere og landmænd. Nu er der imidlertid sket noget helt centralt på den politiske front. Noget, som ændrer spillereglerne markant for lodsejere. Miljøministeriet har nemlig åbnet op for, at private personer under helt særlige omstændigheder kan få lov til at skyde ulve. Selvfølgelig kun hvis de udgør et gentagende problem for husdyrhold.

Dette skifte markerer en vigtig milepæl i dansk vildtforvaltning, da opgaven hidtil udelukkende har ligget hos de statslige myndigheder. Men før du finder riflen frem, er det vigtigt at forstå, at det ikke er en fribillet til jagt. Der er tale om en nøje kontrolleret proces. En proces som kræver både dokumentation og tilladelse fra de øverste instanser. I denne artikel dykker vi ned i, hvad de nye regler reelt betyder for dig som bor i ulveområder.

Baggrunden for de nye regler om at nu kan private skyde ulve

For at forstå hvorfor vi står her i dag, skal vi kigge på den virkelighed, som mange fåreavlere og landmænd i Vestjylland lever i. Ulven er en strengt beskyttet art under EU’s habitatdirektiv, hvilket betyder, at vi som udgangspunkt skal passe på den. Men når enkelte individer specialiserer sig i at angribe husdyr, opstår der et behov for handling, som lovgivningen nu forsøger at imødekomme mere effektivt.

De nye regler er en del af en opdateret bekendtgørelse om artsfredning, som har til formål at gøre forvaltningen mere fleksibel. Tidligere har processen været tung og bureaukratisk, hvilket ofte betød, at den famøse “problemulv” var over alle bjerge, før en tilladelse overhovedet blev overvejet. Ved at inddrage private lodsejere håber man på en hurtigere reaktionstid, når skaden er sket gentagne gange.

læs eventuelt: Ulv I Danmark – En Fortelling Gennem Rovdyrets Øjne

Hvad definerer en problemulv i dansk lovgivning?

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke må skyde en ulv, bare fordi den krydser din mark eller ser nysgerrig ud. Begrebet problemulv dækker over specifikke individer, der udviser en adfærd, som er unormal eller direkte skadelig. Det kan for eksempel være ulve, der gentagne gange ignorerer ulvesikrede hegn eller mister deres naturlige skyhed over for mennesker og bebyggelse.

  • Ulven skal have angrebet husdyr flere gange inden for et kort tidsrum.
  • Der skal være ført bevis for, at de forebyggende tiltag som hegn ikke virker.
  • Miljøstyrelsen skal vurdere, at der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger.

Hvornår må man lovligt regulere ulve som privatperson?

Den nye bekendtgørelse åbner op for, at Miljøstyrelsen kan udstede en konkret tilladelse til en lodsejer eller en person med jagtret på et bestemt areal. Dette sker dog kun, hvis styrelsen vurderer, at det er den eneste vej frem for at forhindre yderligere alvorlig skade på husdyr. Det er altså ikke noget, man selv beslutter over morgenkaffen, men en administrativ afgørelse der skal følges til punkt og prikke.

Processen starter typisk med, at der indgives en ansøgning efter et dokumenteret angreb. Her spiller DNA-prøver en afgørende rolle, da de kan bekræfte, om det er den samme ulv, der står bag flere hændelser. Hvis myndighederne siger god for det, kan den private lodsejer få lov til at udføre reguleringen inden for et meget snævert geografisk område og i et begrænset tidsrum.

Kravet om ulvesikret hegn er stadig fundamentalt

Selvom de nye regler gør det muligt at regulere ulve, er det ikke en genvej udenom forebyggelse. Miljøstyrelsen lægger stadig stor vægt på, at husdyrholdere skal gøre deres for at beskytte deres dyr. Det betyder, at hvis dine får går bag et hegn, der ikke lever op til standarderne for ulvesikring, vil du have meget svært ved at få en tilladelse til regulering.

Idéen er, at regulering skal være den absolut sidste udvej. Man ønsker ikke at fjerne ulven fra den danske natur, men man vil fjerne de individer, der lærer at omgå de menneskeskabte barrierer. Det er en balancegang mellem at bevare en vild art og beskytte erhvervslivet i landdistrikterne, hvilket altid vil give anledning til diskussion.

Selve ansøgningsprocessen hos Miljøstyrelsen

Hvis du står i en situation, hvor du mener, at en regulering er nødvendig, skal du i første omgang kontakte Miljøstyrelsen. Det er dem, der administrerer ordningen og foretager de faglige vurderinger. Du skal kunne fremvise en historik over angreb, og der vil typisk blive sendt en vildtkonsulent ud for at besigtige forholdene på din ejendom.

Det er her, det kan blive teknisk. Dokumentationen skal være i orden, og der må ikke være tvivl om hændelsesforløbet. Myndighederne kigger også på, om der er andre alternativer, som for eksempel skræmmemidler eller forstærkning af hegn, der endnu ikke er prøvet af. Først når alle andre muligheder er udtømte, kommer reguleringstilstadelsen i spil.

Læs mere i kategorien: Naturpolitik

Hvem må trykke på aftrækkeren?

Når tilladelsen er givet, er det ikke nødvendigvis lodsejeren selv, der skal udføre opgaven. Det kan være en person med gyldigt jagttegn, som lodsejeren udpeger. Vedkommende skal dog være indforstået med de meget strenge vilkår, der følger med. Der er ofte krav om specifikke tidspunkter på døgnet, og der kan være krav om efterfølgende indberetning og aflevering af det nedlagte dyr. Derved kan det bruges til nærmere undersøgelse.

Sikkerhed og etik i fokus

At skyde en ulv er ikke som at gå på bukkejagt. Der er et enormt fokus fra offentligheden, og enhver fejl kan få store konsekvenser. Derfor understreges det i de nye retningslinjer, at sikkerheden skal være i top, og at reguleringen skal foregå så etisk forsvarligt som muligt. Det handler om at minimere lidelse for dyret og sikre, at ingen uvedkommende kommer i fare under processen.

Fremtidens ulveforvaltning i Danmark

Med muligheden for at private kan regulere ulve, tager Danmark et skridt i retning af de forvaltningsmodeller, vi ser i vores nabolande. Her har man i længere tid haft mere fleksible regler, selvom ulven også dér er beskyttet. Det er et forsøg på at skabe en større lokal accept af ulvens tilstedeværelse. Altså ved at give folk værktøjer til at handle, når det virkelig brænder på.

Kritikere frygter dog, at de nye regler kan føre til en udhuling af naturbeskyttelsen. Og i mens tilhængere mener, at det er på høje tid, at landmændenes råb om hjælp bliver hørt. Uanset hvad man mener, er det tydeligt, at debatten ikke slutter her. Men rammerne er nu sat, og det bliver interessant at se, hvordan de nye regler vil blive administreret i praksis i de kommende år.

Det er afgørende for alle parter, at forvaltningen foregår gennemsigtigt. Hvis folk føler, at reglerne er retfærdige og bliver håndhævet konsekvent, vil det mindske de konflikter, vi ser i dag. Ulven er kommet for at blive, men med de nye muligheder for at regulere ulve, har vi fået en sikkerhedsventil, der forhåbentlig kan dæmpe gemytterne og beskytte både husdyr og natur på en mere balanceret måde.