Ulvezone nummer to er nu en realitet i Danmark, hvilket markerer et væsentligt skridt i forvaltningen af den genindvandrede rovdyrbestand. Den 28. oktober 2019 blev det officielt meldt ud, at et område på 570 kvadratkilometer omkring Hovborg og Klelund Plantage nu har status som særlig ulvezone. Dette tiltag kommer som en direkte konsekvens af, at ulve har etableret sig fast i området. Miljøstyrelsen har vurderet, at tilstedeværelsen af ulve i dette midt- og sydjyske område er permanent. Og derfor kræver det særlige foranstaltninger for at sikre sameksistensen mellem mennesker, husdyr og ulve.
Baggrunden for udvidelsen
Beslutningen om at etablere denne nye zone bygger på omfattende overvågning og dataindsamling. Igennem en længere periode har vildtkameraer og DNA-spor bekræftet, at ulve ikke blot strejfer gennem området. Det brkræfter at de har slået sig ned. Især området omkring Klelund Plantage har vist sig at være et attraktivt habitat for ulvene. Her finde vores nye rovdyr både ro og fødeemner i de store skovarealer.
Det er netop denne faste etablering, der udløser muligheden for at oprette en officiel zone. Når ulvepar etablerer sig og potentielt får hvalpe, stiger risikoen for angreb på husdyr naturligt, da fødebehovet øges. Myndighederne har derfor handlet for at komme eventuelle konflikter i forkøbet ved at tilbyde støtte til sikring af folde i det berørte område.
Økonomisk hjælp til lokale landmænd
Kernen i den nye ulvezone er en tilskudsordning, der skal hjælpe husdyrholdere med at beskytte deres dyr. Inden for zonen kan landmænd nu søge om fuld finansiering til etablering af ulvesikre hegn. Dette er en væsentlig økonomisk håndsrækning, da udgifterne til korrekt hegning kan være betragtelige. Ordningen dækker ikke kun materialerne, men også selve opsætningen af hegnene. Det skal gøre det så nemt som muligt for landmændene at sikre deres besætninger. Det er primært mindre husdyr som får og geder, der er i risikozonen for ulveangreb, og det er derfor disse dyrehold, som ordningen retter sig imod. Målet er at skabe tryghed for avlerne, så de kan fortsætte deres erhverv eller hobby uden frygt for at finde deres dyr skambidte på marken om morgenen.
Tekniske specifikationer for sikringen
For at et hegn kan kategoriseres som ulvesikkert og dermed udløse tilskud, skal det leve op til en række specifikke krav. Hegnet skal have en vis højde, typisk omkring 110 til 120 centimeter, for at forhindre ulven i at springe over. Endnu vigtigere er dog den elektriske spænding. Der skal være flere strømførende tråde, og den nederste tråd skal sidde lavt, maksimalt 20 centimeter over jorden. Ulve forsøger nemlig oftes at grave sig under eller klemme sig igennem et hegn frem for at springe over det. Spændingen på hegnet skal være kraftig nok til at give et effektivt stød, der afskrækker rovdyret uden at skade det permanent. Ved at følge disse standarder har erfaringer fra andre lande vist, at man kan reducere antallet af angreb markant.
Erfaringer fra Vestjylland
Den nye zone ved Hovborg er ikke Danmarks første. Vi har allerede erfaringer fra den vestjyske ulvezone omkring Stråsø Plantage, hvor landets første ulvepar etablerede sig. Her har man i flere år arbejdet med ulvesikre hegn, og erfaringerne herfra inddrages nu i arbejdet med den nye zone. Evalueringer har vist, at korrekt monterede og vedligeholdte hegn er yderst effektive. Dog kræver det en løbende indsats at holde vegetationen nede under den nederste tråd, så spændingen ikke kortsluttes. Det er denne viden, der nu skal overføres til de midt- og sydjyske landmænd, så de undgår begynderfejl og hurtigt kan få etableret en effektiv beskyttelse. Det handler om at skabe en pragmatisk tilgang til naturen, hvor der er plads til både vild natur og landbrugsproduktion.
Geografisk afgrænsning og kommunalt samarbejde
Den nye zone strækker sig over et areal på 570 kvadratkilometer og berører flere kommuner. Det drejer sig primært om områder i Vejen Kommune og Billund Kommune, men zonen kan også have indflydelse på grænseområderne til Ikast-Brande Kommune. Placeringen er strategisk valgt ud fra ulvenes bevægelsesmønstre. Området omkring Hovborg er præget af plantager, hedearealer og spredt bebyggelse, hvilket udgør et ideelt terræn for ulven. Samarbejdet mellem kommunerne og staten er afgørende for, at informationen når ud til de relevante lodsejere. Det er vigtigt, at alle, der har får eller geder i området, bliver orienteret om deres muligheder for at søge tilskud, så man hurtigst muligt kan få sikret de mest udsatte besætninger.
Politisk fokus på sameksistens
Daværende miljøminister Lea Wermelin har i forbindelse med oprettelsen af zonen understreget regeringens fokus på sameksistens. Holdningen er klar: Ulven er fredet og hører hjemme i den danske natur, men det må ikke ske på bekostning af husdyrenes velfærd. Derfor ses de ulvesikre hegn som det vigtigste værktøj i forvaltningsplanen. Det er en erkendelse af, at man ikke kan forhindre ulven i at være her, men man kan minimere de konflikter, dens tilstedeværelse medfører. Debatten om ulven er ofte polariseret, og ved at tilbyde konkrete løsninger og økonomisk kompensation håber politikerne at dæmpe gemytterne og skabe en mere faktabaseret tilgang til ulveforvaltningen i Danmark.
Fremtidsudsigter for ulven i Danmark
Med oprettelsen af denne anden ulvezone må danskerne indstille sig på, at ulven er blevet en fast del af faunaen. Biologer og forskere forventer, at bestanden vil vokse langsomt men sikkert i de kommende år, så længe der er plads og føde. Det kan betyde, at vi i fremtiden vil se flere zoner skyde op andre steder i Jylland, hvor naturen tillader det. Det kræver en vedvarende tilpasning fra samfundets side. Vi skal lære at færdes i naturen med bevidstheden om, at der er store rovdyr til stede, og landbruget skal tilpasse sin drift i de berørte områder. Den nye zone ved Hovborg er således et billede på den nye virkelighed i dansk naturforvaltning, hvor beskyttelse af sjældne arter og hensynet til erhvervslivet skal gå hånd i hånd.
